“Readability” betyder direkte oversat “læsbarhed”. I Yoast SEO pluginnet til WordPress, som rigtig mange bruger som hjælp til at lave SEO, får du en score for SEO og en for Readability, dvs. hvor let læselig eller læsevenlig din tekst er. Læsevenlige tekster er gode for SEO, og de hjælper med at gøre besøgende til kunder.
At en tekst en læsevenlig er ikke det samme som at det er en “god” tekst; men det giver større sandsynlighed for, at din tekst rent faktisk bliver læst.
Hvis du ikke har brugt Readability i Yoast SEO til noget endnu, bør du tage et kik på den. Det er et fint lille redskab til at se, hvilke af dine tekster der trænger til forbedring mht. læsevenlighed.
- dine ord ikke er for lange
- dine sætninger ikke er for lange
- at dele teksten ind i kortere underafsnit
- at bruge underoverskrifter på dine underafsnit
Alle disse ting er helt gængse og gamle anbefalinger til hjemmesidetekst; det handler om at gøre det nemt for læseren at skimme ned over din tekst. Så der er intet nyt i det – kun at Yoast SEO er begyndt at give dig point for hvor godt du overholder dem.
Se hvilke tekster du bør forbedre på oversigten
Der hvor Readability scoren bliver et rigtig godt redskab, er når du bruger den til at se på en oversigt over alle dine sider eller indlæg, hvilke du skal ind og arbejde mere med.
Oversigten finder du ved at klikke på enten “Sider” eller “Indlæg” i menuen i WordPress (dem kender du nok godt). Hvis du ikke kan se en kolonne med de små farvede (eller grå) kugler (1 på billedet herunder), skal du lige ind og slå det til først.
Gå op under “Skærmindstillinger”, der gemmer sig allerøverst på siden (2 på billedet), tryk på den lille pil ud for, og sæt flueben ud for Readability:
På oversigten kan du også komme ud for, at nogle sider eller indlæg er markeret med en grå kugle: den kommer ved indlæg og sider, der er skrevet før Readability funktionen kom med i Yoast SEO, og som du ikke har haft redigeret siden. Hvis du klikker ind på indlægget og redigerer lidt i det, får du en farve og en “bedømmelse” for readability.
Sådan ser du din sides Readability i Yoast SEO
Inde på det enkelte indlæg eller den enkelte side kan du se din Readability score ovenover SEO-score ude i højre side – begge er markeret med et farvet Y (Yoasts logo – se billedet til højre).
Rødt Y – “Needs improvement”: Betyder du skal arbejde meget mere med din tekst. Den kommer også i starten, før du har fået skrevet noget tekst.
Orange Y – “OK”: Tåleligt, men du kan med fordel arbejde mere med din tekst
Grønt Y – “God”: Godt!
Få tips til hvordan du forbedrer en sides læsbarhed
Det farvede Y-logo er en samlet bedømmelse af sidens læsevenlighed. Hvis du ruller langt ned på siden, kan du få nærmere at vide hvad det præcis er der trænger til forbedring. Som du måske kender det fra SEO-scoren, hvis du har brugt Yoast SEO et stykke tid. Det er samme sted, du skal bare lige klikke over på fanebladet “Readability”:
Som med Yoast SEO’s SEO-bedømmelse, skal du tage Readability-bedømmelsen som tommelfingerregler eller et peg i retning af, hvad du bør forbedre. Hvis du VED din tekst er nøjagtig som den skal være, er der ingen grund til at rette sig efter hvis Yoast siger noget andet.
SEO-tekstforfatter, content writer, webredaktør og indehaver af Nielsens Bureau. Har arbejdet med SEO, online tekst og redigering af hjemmesider siden 2001.
Elsker især at skrive blogindlæg og e-bøger om SEO og beslægtede emner for at hjælpe begyndere i online markedsføring godt videre.
Send mig en mail eller læg en kommentar på bloggen, hvis du har et stort eller lille spørgsmål om SEO, du gerne vil have forklaret – så svarer jeg så godt jeg kan 🙂