Din hjemmeside skal indeholde et XML-sitemap, som Google kan læse, og som automatisk holdes opdateret med dine nyeste sider, blogindlæg osv.
Især hvis din hjemmeside er ny, er det vigtigt du bruger et XML-sitemap og at du indsender det til Google via Google Search Console, så Google kan komme i gang med at indeksere din hjemmeside hurtigst muligt.
Et XML-sitemap ligger oftest på en af disse adresser: ditdomæne.dk/sitemap.xml eller ditdomæene/sitemap_index.xml.
Det KAN dog ligge andre steder, så hvis du ikke finder det på en af de adresser, så spørg din udvikler om du har et på, og hvor det ligger (du skal bruge adressen til at indsende det til Google via Search Console).
Sådan får du XML-sitemap på din hjemmeside
Fra version 5.5 af WordPress (udgivet 11. august 2020) laver WordPress automatisk et XML-sitemap, som ligger på adressen ditdomæne.dk/wp-sitemap.xml.
Hvis du satser på SEO som en del af din markedsføring, vil jeg dog anbefale dig at bruge et SEO-plugin, selvom du får opdateret din WordPress til 5.5. – de gode SEO-plugins kan meget, meget mere end bare at lave XML-sitemaps. Desuden er WordPress’ XML-sitemap en mere “skrabet” version, og du vil gerne give Google som mange oplysninger som muligt om dine sider.
Hvis du allerede HAR et SEO-plugin og har lavet XML-sitemap via det, bør du sørge for at det automatiske fra WordPress 5.5. er slået fra, da det er noget skidt at have de samme sitemaps liggende på to forskellige adresser.
Bruger du ikke WordPress, så spørg din udvikler hvordan det skal gøres.
Sådan lægger du XML-sitemap(s) på en WordPress hjemmeside via plugin
- Installer et “all-round” SEO-plugin, hvis du ikke har det. Det kan være Yoast, All in One SEO eller Rank Math (det sidste er det bedste her i 2020)
- Slå XML-sitemap til i pluginnets indstillinger (Præcis hvor det er, afhænger af hvilket plugin du bruger)
- Tjek at dit XML-sitemap ligger hvor det skal; dit XML-sitemap bør findes på en eller begge af disse adresser: ditdomæne.dk/sitemap.xml eller ditdomæene/sitemap_index.xml.
Et XML-sitemap for hver type indhold på hjemmesiden
Adressen ditdomæene/sitemap_index.xml viser et sitemap-index; hvis du har flere forskellige typer indhold på din hjemmeside – typisk sider og blogindlæg – får du nemlig et sitemap for hver type indhold, og så denne oversigt over de forskellige sitemaps på din hjemmeside. Indholdstyper der får deres eget XML-sitemap kan fx også være produkter, testimonials, og meget andet.
Sådan ser XML-sitemaps ud
Herunder kan du se eksempler på sitemaps genereret af henholdsvis WordPress 5.5, Yoast SEO og Rank Math.
1.Wordpress 5.5. sitemap
2. YoastSEO sitemap
3. Rank Math XML-sitemap
Del gerne indlægget, hvis du kender nogen der kunne have glæde af det:
Læs flere indlæg om teknisk SEO
Dette indlæg er del af en serie om teknisk SEO. Indlæg i serien indtil videre er:
- Sådan sørger du for at din hjemmeside er mobilvenlig
- Sådan indstiller du dine undersiders URL, så de bidrager til SEO
- Sådan sikrer du at Google faktisk indekserer din hjemmeside
- Du skal sørge for at Google ikke indekserer uvigtige sider
- Sådan “fodrer” du Google med et opdateret XML-sitemap
- Sådan får du SLL (“hængelås”, https) på din hjemmeside
I tvivl om hvor god DIN hjemmeside er til SEO?
Så er det måske lige noget for dig med en skræddersyet SEO-tilstandsrapport.
Rapporten giver dig konkrete anvisninger og nye ideer til at forbedre din hjemmesides SEO – med en prioriteret to-do-liste, der er lige til at gå i gang med 👇
Du kan finde Nielsens Bureau her:
SEO-tekstforfatter, content writer, webredaktør og indehaver af Nielsens Bureau. Har arbejdet med SEO, online tekst og redigering af hjemmesider siden 2001.
Elsker især at skrive blogindlæg og e-bøger om SEO og beslægtede emner for at hjælpe begyndere i online markedsføring godt videre.
Send mig en mail eller læg en kommentar på bloggen, hvis du har et stort eller lille spørgsmål om SEO, du gerne vil have forklaret – så svarer jeg så godt jeg kan 🙂