Anette Nielsen Opdatering april 2023: Bogen fås stadig, og er kommet i en revideret udgave i 2017
I bogen “Usability” (fra 2009) argumenterer Ole Gregersen og Ian Wisler-Poulsen for, at alle kan og bør teste brugervenlighed på deres hjemmeside. De forklarer (lidt overfladisk, men meget pædagogisk) seks forskellige testmetoder.
Vil du skrive bedre tekster til markedsføring (eller andre ting) selv, bør du tage tingene i den “professionelle” rækkefølge.
Det er sikkert ikke den måde du har lært at skrive på i skolen – men det virker!
Den her metode kan især hjælpe dig, hvis du “lider” af angsten for det tomme, hvide dokument (eller Facebook-opslag, eller hvad du nu skal skrive), og har tendens til at gå i stå, før du overhovedet er kommet i gang med at skrive.
Den kan virke lidt omstændelig, men i sidste ende får du skrevet flere og bedre tekster på den her måde.
Du skal glemme alt om at starte med begyndelsen (af teksten) og ende med slutningen. Det er vigtigere at komme i gang med at få skrevet, end at få det til at stå i den rigtige rækkefølge fra starten.
Start med at gøre dig klart: HVAD vil du fortælle med din tekst, HVEM skal have det at vide, og HVORFOR skal de vide det.
Dine svar til dette – kan passende være det første, du skriver. Skriv det med dine egne ord, helt nede på jorden – i første omgang skriver du bare et udkast, og du kan altid forbedre, smukkesere, gøre teksten klarere, tjekke stavning osv. senere.
Det kan hjælpe dig at have en bestemt modtager i hovedet, fx en bestemt kunde, der kunne være interesseret i netop dette emne.
Derefter skriver du videre på dit udkast, så du får alt det du gerne vil fortælle med. Stadig med dine egne ord.
Lad være med at tage hele formuleringer fra andre, fordi du tænker du vil skrive dem om senere. Du får svært ved at slippe ud af dem senere, og risikerer at komme til at plagiere dine inspirationskilder. (Man må gerne blive inspireret af andre, men man må ikke kopiere).
Det behøver stadig ikke være hverken pænt, velordnet eller korrekt – dit tekstudkast er en arbejdsskitse, som du derefter vender tilbage til flere gange for at rette til, slette, bytte om på afsnit, omformulere, osv osv.
Når du har nok, ordner du det hele i en fornuftig rækkefølge, der giver mening for den, der skal læse det.
Når du begynder at synes der er det der skal være, og det står i den rigtige orden, skal du begynde at stramme op.
Gentagelser og andet unødvendigt skal fjernes fra teksten.
Overflødige småord som “nok”, “jo”, “naturligvis” og lignende skal væk.
Hvis du synes det er svært, så print teksten ud og streg det overflødige over ord for ord. Leg at du sparer 500 kr, hver gang du sletter et ord.
Stavning, tegnsætning og korrekt grammatik ordner du til allersidst. Det er nemlig ikke det at skrive korrekt, der er det svære – det sværeste er at få sagt det rigtige på den rigtige måde, så det fænger hos de rigtige mennesker – målgruppen.
Er retstavning og tegnsætning ikke din stærke side, kan du sikkert få en anden til at hjælpe dig med korrektur.
Lad under alle omstændigheder en anden læse din tekst igennem og spotte steder, hvor du formulerer noget uklart, klumpet eller decideret forkert.
Man bliver “hjemmeblind”, når man har skrevet på den samme tekst et stykke tid, og er blevet helt fordybet i tekstens emne.
Har du ikke lige en anden, der kan hjælpe, kan du læse teksten højt for dig selv; det gør at du nemmere finder ud af, om det hele “flyder” godt.
Det er en fordel at lægge din tekst til side et lille stykke tid, så du får den “ud af hovedet”, og kan genlæse den med friskere øjne.
Natten over er ofte bedst (ved længere tekster som fx blogindlæg), men en times tid er bedre end ingenting
Det lyder måske tidskrævende – og det er det sådan set også. Men på denne måde går du sandsynligvis ikke i stå undervejs.
Derfor tager det alt i alt normalt ikke længere tid på denne måde, end hvis du hele tiden lod dig bremse af hvordan den næste sætning skal formuleres, eller af hvordan man staver til “presenning” eller “onomatopoietikon”.
Det er oplagt at bede de personer i firmaet, der ved mest om de enkelte produkter eller varer, at beskrive dem til hjemmesiden. Det er da også helt fint – I må bare ikke tage for givet, at der kommer gode hjemmesidetekster ud af den fremgangsmåde!
Dels er nogle af eksperterne måske ikke helt fortrolige med at skrive den slags tekster – dels er folk MEGET forskellige i deres skrivestil, måden de sætter teksten op på, osv. Hvis I bare beder otte personer fra otte forskellige afdelinger om at skrive om deres afdelinger, produkter osv, kommer der sandsynligvis otte temmelig uensartede tekster ud af det. Og så står I med otte tekster, der vil få jeres hjemmeside til at virke rodet, hvis I bare lægger dem direkte på nettet.
En måde at imødegå dette på er at sørge for at have lagt nogle retningslinjer for teksterne, før I beder folk om at skrive dem. Ikke så meget for udseendet, men for selve indholdet af teksten, for den rækkefølge det skal stå i, og for sproget.
Et eksempel kan være, at man beder alle dem der skal skrive om at begynde med at beskrive hvad produktet gør for kunderne (produktfordele), dernæst hvordan kunderne får fat i produktet, til sidst hvilken service I tilbyder og hvordan de kontakter jer.
Der kan også være sproglige valg, der skal tages, så sproget bliver ensartet på hele hjemmesiden. Den man hyppigst støder ind i er nok valget mellem at tiltale folk med “du” eller “De”.
Skriv de relevante retningslinjer ned, og sørg for at alle, der skal skrive, får dem og forstår dem. Sørg også for at de forstår, hvorfor de skal rette sig efter dem – og at de ved hvem der er tovholder eller projektleder på projektet. Så er I kommet et godt stykke vej mod selv at skrive bedre tekster.
“I tilfælde af utilstrækkelig skriftlig kommunikativ kompetence kan en gennemlæsning af nærværende skrivelse forhåbentlig være til fornøden assistance.”
Fangede du den?
Måske forstod du, hvad der stod. Men du synes garanteret ikke, det lød ret spændende. Sproget i sætningen var alt for stift og formelt. Som om det ikke var skrevet hverken af eller til et rigtigt mennesker.
Du skal stille teksten anderledes op til internet, end når du skriver breve, artikler eller lignende til papir.Hvis du ikke har prøvet at skrive til internettet før, er her nogle tips, der er gode at kende.