SEO-titel, sidetitel, metatitel, korttitel og bare titel – hvad er hvad (i WordPress)?

Din sidetitel – det der i Yoast SEO (til WordPress) hedder “SEO-titel” – er et af de vigtigste elementer i din SEO-arbejde overhovedet.

Den kan optræde under forskellige navne; jeg (og mange andre inden for SEO) kalder den altså “sidetitel” (på engelsk “page title”) – og samtidig er der mange andre ting, især i WordPress, der kaldes noget med “titel”.

Så hvis du ikke beskæftiger dig med SEO, WordPress, Yoast osv jævnligt, kan det være noget af en jungle at finde rundt i, hvad der menes.

Derfor vil jeg prøve at rede trådene lidt ud her – for det er vigtigt at have styr på den rigtige titel (sidetitlen), når du vil gøre dig godt på Google.

Læs mere

Sådan kan du lukke undersider af for Google (Teknisk SEO #5)

Din hjemmeside som helhed skal indekseres af Google, for at det nytter noget at lave SEO på den.

Men der er næsten helt sikkert nogle af dine undersider, du IKKE vil have Google til at finde og vise i søgeresultater. Derfor skal du lukke de undersider af for Google – dvs. bede Google om ikke at indeksere dem.

Sider der ikke skal dukke op i Googles søgeresultater er fx

  • sider der går igen på de fleste hjemmesider og ikke er del af din markedsføring, fx handelsbetingelser og andre vilkår, cookie-information, persondatapolitik, sider med kontaktformular osv.
  • arkiv-sider og lignende fra en blog, fordi de kan være skyld i duplicate content
  • andet “tyndt” indhold, som fx sider der hører til bestillingsflow eller nyhedsbrevstilmelding

Læs mere

Sådan“fodrer” du Google med et opdateret XML-sitemap (Teknisk SEO #6)

Din hjemmeside skal indeholde et XML-sitemap, som Google kan læse, og som automatisk holdes opdateret med dine nyeste sider, blogindlæg osv.

Især hvis din hjemmeside er ny, er det vigtigt du bruger et XML-sitemap og at du indsender det til Google via Google Search Console, så Google kan komme i gang med at indeksere din hjemmeside hurtigst muligt.

Læs mere

Teknisk SEO: Sådan sørger du for din hjemmeside er teknisk klar til SEO

Er din hjemmeside klar til SEO? Her bliver du klogere på de tekniske forudsætninger for at du får det maksimale udbytte af dit SEO-arbejde med at gøre din hjemmeside synlig på Google – også kaldet Teknisk SEO.

Disse tekniske ting er nogle af forudsætningerne for, at Google vil vise dine links højt oppe i søgeresultaterne (eller overhovedet vise dem).

Det er indstillinger, hjemmesidens kodning og andet teknisk, der for en stor dels vedkommende kun skal laves en enkelt gang.

Du behøver derfor ikke lære alt om dem, men det er vigtigt at du ved lidt om, hvad der teknisk kan spænde ben for, at du bliver synlig på Google.

Læs mere

Sådan sikrer du at din hjemmeside kan komme med på Google (Teknisk SEO #4)

Din hjemmeside – både forsiden og undersiderne – skal som det allerførste være fundet og registreret af Googles søgerobotter, før du kan få udbytte af det SEO-arbejde, der skal få dine links højere op i søgeresultaterne. I fagsprog hedder det at Google indekserer din hjemmesides forside og undersider.

At Google indekserer dine sider, betyder at den tager dem med i puljen af alle de links til websider, den kan vise i søgeresultaterne. For at Google kan og vil indeksere dine sider, skal den først kunne finde og “læse” dem, for at vurdere hvilke søgeord de skal findes på, og hvor højt dine siders links skal rangeres.

Der er mange forskellige ting der kan stå i vejen for, at din hjemmeside – eller bestemte undersider – kommer med på Google.

Hvis du ikke kan finde din egen hjemmeside på Google, og tænker den “ikke er med på Google”, er det vigtigt at du først finder ud af om den enten

  • faktisk er indekseret (helt eller delvist), men bare ikke bliver vist på nogen af de første sider med søgeresultater (det kan der være mange grunde til), eller
  • slet ikke er indekseret (så er der noget teknisk galt, som du skal have rettet).

Læs mere

Sådan får du SLL (“hængelås”, https) på din hjemmeside (Teknisk SEO #8)

SSL er en af de tekniske ting, der kan gøre, at du ikke får nok ud af dit SEO-arbejde, og komkurrenterne overhaler dig. Hvis du altså IKKE har det.

SSL (“Secure Sockets Layer”) er en teknologi der sikrer, at data der sendes via din hjemmeside ikke kan opsnappes af hackere og andre. .

Disse data kan fx være oplysninger, dine besøgende afgiver i en kontaktformular eller i forbindelse med køb på en webshop.

Det betyder meget for både Googles vurdering af hjemmesiden og for folks ”tryghed” ved hjemmesiden og firmaet bag, at man har denne tilkendegivelse af, at sikkerheden er i orden.

Læs mere

Sådan indstiller du dine undersiders URL, så de bidrager til SEO (Teknisk SEO #3)

En forudsætning for at lave god SEO er at du får Google til at forstå hvad dine undersider (og hele din hjemmeside) handler om. Derfor skal du bruge (søge-)ord i adressen (URLen) på dine undersider.

For at du kan det, skal du sørge for at din hjemmeside er indstillet til, at URLer faktisk vises som ord. URLerne må ikke bestå (udelukkende) af tal og tegn.

Ligesom denne underside til min hjemmeside, som du læser på lige nu, har adressen (URLen) www.nielsensbureau.dk/teknisk-seo-undersiders-url-adresse/ og ikke www.nielsensbureau.dk/?p=5710.

Ud over dette helt grundlæggende tekniske, er er et par andre ting, du skal være opmærksom på, når du skal sørge for at dine URLer er SEO-venlige.

Læs mere

Sådan sørger du for at din hjemmeside er mobilvenlig (Teknisk SEO #1)

Google er gået over til såkaldt mobile-first indeksering, hvilket vil sige at den først og fremmest kigger på mobilversionen af dine sider for at se, om de skal vurderes som bedre end konkurrenternes, og dermed vises højere oppe i søgeresultaterne.

Derfor SKAL din hjemmeside være mobilvenlig, hvis du vil have den fundet på Google. Ellers kan du lave nok så meget SEO på dit indhold, og vil alligevel blive overhalet af konkurrenterne.

Vær opmærksom på, at “mobilvenlig” i Googles øjne ikke er det samme som at den “ser godt ud” på telefonen. Det handler mere om brugervenlighed; at hjemmesiden er nem og hurtig at bruge, selvom den ses på en lille skærm.

“Mobilvenlig” er heller ikke helt det samme som at hjemmesiden er responsiv, dvs. at layoutet tilpasser sig forskellige størrelser skærme. Men den skal være responsiv for at kunne være mobilvenlig – så hvis du har en hjemmeside med et gammelt ikke-responsivt layout, er det på tide at skifte til et mere moderne.

Læs mere

Kom helt til tops på Google med fremhævede uddrag

Hvad er fremhævede uddrag?

Fremhævede uddrag eller featured snippets er de små bidder af information du nogle gange får frem helt øverst på Googles søgeresultater.

De giver det hurtigt svar på noget, du har søgt efter en forklaring på, fx. “Hvad er X” eller “Hvad betyder X”.

Hvis du har en firmahjemmeside, kan det være attraktivt at få en bid af din tekst plus et link til din hjemmeside frem på denne særligt fremhævede plads helt i toppen af Google. Men hvordan gør du det?

Læs mere

SEO overskrifter og underoverskrifter (H1, H2, H3 osv.)

Du ved måske godt, at teksten på din hjemmeside generelt er vigtigere end at tænke på bestemte koder, når du skal lave SEO. Men ved du også, at der faktisk er nogle koder, som forekommer inde i dine tekster, og som kan have en ret stor betydning for SEO?

Det er nogle særlige koder, som definerer at noget skal læses som en overskrift – de hedder i html H1, H2, H3 osv – ned til H6.

H-koderne bruges bl.a. til at styre, hvilken størrelse forskellige typer overskrift skal have i layoutet – men de bruges også af Google til at “forstå”, hvad der er hovedemne og underordnede emner på en underside. Derfor er disse koder vigtige, når du vil vise Google, hvad din underside handler om – og derfor bør du ”hjælpe” Google ved at sørge for, at der er søgeord i dem, og ved at bruge dem korrekt.

Læs mere