Om Anette Nielsen: indehaver, SEO konsulent og webredaktør

SEO konsulent, tekstforfatter, webredaktør, underviser og indehaver i Nielsens Bureau. Det er mig, du får i røret eller på mailen, når du kontakter bureauet.

Anette Nielsen, indehaver af Nielsens Bureau

Det er også mig der udfører de fleste opgaver – men visse ting uddelegerer jeg, hvis de ligger uden for mine egne evner.

Det gælder fx grafisk design, foto og specialudvikling til hjemmesider.

Jeg startede Nielsens Bureau i marts 2002.

Sprog og kommunikation
Siden 1991 har jeg beskæftiget mig professionelt med sprog og kommunikation.

Både skriftligt og mundtligt, og både på den nørdede måde og på den sjove måde (og der er ikke nødvendigvis så stor forskel på de to for mig).

Internet og hjemmesider
Internettet har jeg været “på” siden 1994, og arbejdet med siden 1998 som webmaster og webredaktør. Dengang man skulle noget med koder.

Jeg har kodet hjemmesider i html, lavet mange hjemmesider i WordPress, men har alligevel altid holdt mest af at nørde med ord.

Fra omkring 2004 har jeg arbejdet med SEO. Det var en nem omgang dengang, for der var ikke så mange (i Danmark) der gjorde det.

Her ca. 20 år senere fylder SEO-projekter det meste af min tid.

Undervisning
Jeg har siden 2003 undervist for kursusvirksomheden NetCom, Kommunom–uddannelsen, IVÆKST og med diverse privatundervisning og sidemandsoplæring – samt på egne kurser og workshops.

Uddannelse
Efteruddannet inden for webkommunikation, og oprindeligt uddannet cand. mag. i sprogvidenskab (lingvistik) og sprogpsykologi fra Aarhus Universitet.

Fremmedsprog
Taler godt engelsk, fransk og norsk, samt ret hæderligt tysk. Har (i varierende grad) kendskab til svensk, spansk, italiensk, finsk og hollandsk.

Se anbefalinger, CV m.v. på LinkedIn

Mød mig på Facebook (personlig profil)